Mindre skoleskema, mere koloniliv!

Materiale til før og under madkoloni

Madkoloni Bornholm er en lejrskole med mad og måltider på skemaet, hvor københavnske folkeskoleelever fra 5. og 6. klasser kan få styrket deres evner i køkkenet og viden om natur og råvarer.

Gennem praktiske og involverende aktiviteter sætter vi fokus på trivsel, bæredygtighed og sundhed. Madkoloni Bornholm handler om at udvikle elevernes maddannelse og vække elevernes nysgerrighed for mad og råvarer – uden løftede pegefingre.

Denne side er for lærere og skoleledere. Her kan I finde de informationer, I skal bruge både før og under madkolonien. Siden indeholder både opskrifter til dagens måltider, praktiske oplysninger og 'vildmarksholdets' aktiviteter i naturen og ved bålet. Der vil være printet og laminerede arbejdsudgaver på Madkolonien.

Madkoloni Bornholm er udviklet af Københavns Madhus i samarbejde med Københavns Lærerforenings Kolonier og Børne- og Ungdomsforvaltningen med støtte fra Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune.

 

En lejrskole for både elever og lærere

Informationsmateriale til lærerne

På Madkoloni Bornholm får hver klasse tilknyttet sin egen underviser, der står i spidsen for at planlægge og gennemføre de madfaglige aktiviteter. Underviseren er ansvarlig for det praktiske og det pædagogiske i køkkenet.

Klassens lærere har ansvaret for at lejrskolen bliver en god oplevelse med fokus på læring og trivsel. Vi forventer, at klassens lærere deltager i og understøtter madaktiviteterne og undervisningen på Madkoloni Bornholm. Vores kokke er erfarne undervisere, men de har brug for lærernes opbakning for at skabe et trygt og fagligt stærkt læringsrum.

Vores erfaring er, at det lykkes bedst, når alle ved, hvad der skal foregå og kender deres rolle. Derfor har vi lavet en række vejledninger, hvor I kan læse mere om madkoloniens pædagogiske mål samt lærernes rolle både før og under madkolonien.

Godt at vide før I skal afsted

Praktiske oplysninger

Egilsholm, en koloni på Bornholms sydkyst, danner rammen om madkolonien. Her er vi omgivet af skov, strand, hav og klitter, og vi skal både på opdagelse i naturens spisekammer og lave madaktiviteter både indendørs og udendørs.

Madkolonien skal være sjov, tryg og lærerig. Derfor er det godt at I kender til forløbets overordnede ugeprogram og lærerig oplevelse for alle. Derfor er det en god idé, hvis eleverne på forhånd kender til ugens overordnede program. Vi har derfor samlet information om transport, ugeprogram og pakkeliste. Til brug for både elever og forældre så alle bliver klædt godt på til en uge med fuld blus på gryder og hjerneceller.

Mad på skemaet

Undervisningsmaterialer og aktiviteter

På Madkoloni Bornholm arbejder vi med en involverende pædagogisk tilgang, hvor eleverne hver dag inddrages aktivt de daglige måltider, besøger lokale fødevareproducenter og oplever køkkenet og naturen på nærmeste hold. Klassen bliver løbende delt i 'kokkeholdet' og 'vildmarksholdet'. Kokkeholdet tager sig af dagens måltider. Vildmarksholdet tager sig af dagens sanketur, fiskeri, laver bål og mellemmåltider.

Vores fokus er at fremme elevernes læring på tværs af skolens fag og styrke klassens fællesskab og trivsel Derfor er undervisningsmaterialet udarbejdet som et samlet forløb, der giver ekstra næring til fag som matematik og natur/teknologi og har fokus på samarbejde, sundhed, trivsel og madglæde.

Madkoloni Bornholm udvikles løbende og vi tager derfor forbehold for justeringer og ændringer i temaer og aktiviteter, hvis f.eks. fisken ikke lander i nettet.

Madkolonien består af et tilrettelagt forløb, hvor opskrifter og aktiviteter er omdrejningspunktet. I kan finde aktivitetskatalog, opskrifter og øvrig undervisningsmateriale her:

Skal din klasse på Madkoloni Bornholm?

KONTAKT OS

Har du nogle spørgsmål til Madkoloni Bornholm, eller vil du have inspiration til andre madaktiviteter for skoler, er du velkommen til at kontakte:
Rasmus Gøtsche, projektleder for Madkoloni Bornholm
rasmus@kbhmadhus.dk